Skibshunden Louis


 

Sidste år, 31. Marts 2017, kom den lille rødtop her til verden: Hunden Louis. Han er af racen Field Trial Spaniel, som stammer fra England, og som er udprægede jagthunde. FT-spaniels minder lidt om en blanding af en cockerspaniel og en springerspaniel. De er af natur meget selskabelige, så det har været helt naturligt at gøre Louis til skibshund på Bådcafé. 

Louis bor hos familien på båden Albatros på Marselisborg Havn, men opholder sig tit på Bådcafé. Her må han ifølge vores regler være ovenpå ved Styrehuset og nedenunder på agterdækket og i salonen. Køkken, toiletter og baren i salonen er forbudt område for ham.

Louis er en venlig og omgængelig sjæl, og han vil altid gerne hilse pænt på dig, når du kommer forbi. Han bliver dog hurtigt forvirret, hvis der er mange mennesker omkring ham, så derfor vælger vi ofte at kommandere ham hen i hjørnet foran baren, hvor han kan ligge på sit tæppe i ro. Du vil tit se ham følges med Kaptajn Preben rundt på cykel.  Louis kan enten løbe ved siden af eller sidde foran på ladet. 

 

 

Vi har trænet en del med ham, helt fra starten . Her kan I se ham i en lille film, fra han var 5 måneder gammel, hvor han træner med Kaptajn Preben. 

Louis, 5 måneder

I må altid  gerne hilse på Louis, men vær venlige at tage lidt hensyn og ikke kalde ham  ned fra cyklen. Det samme gælder inde på båden. Lok ham venligst ikke ind mellem bordene i salonen. Han elsker at fungere som støvsuger, men vi vil gerne have ham opdraget til at holde sig i ro, når han er på cafeen.

 

På grund af Louis har vi også valgt ikke at modtage (andre) hunde i salonen. Til gengæld kan I sagtens have dem med på agterdækket og udenfor på terassen.

 

 

Vi giver en kop kaffe

til alle jer landkrabber, der vil følge vores nyhedsbrev, Flaskeposten.

Send din e-mailadresse her, så får du sidste nyt med "Flaskeposten" - og din billet til en kop kaffe.

Vi poster ikke spam, kun hygge og godt humør, gode tilbud og nyt om events med "Flaskeposten." Du kan nemt afmelde dig igen. Powered by ConvertKit

+ There are no comments

Add yours