Bådcafé søger en køkkenchef

Bådcafé søger en køkkenchef

 

 

Så er det nu!

Efter nogle år, hvor vi primært har holdt balancen med flere kokke i køkkenet – uden chef, er vi nu klar til at prøve noget nyt. Vi søger derfor en fast køkkenchef til vores gyngende køkken. 🙂

Om Bådcafe:

En rigtig café på en ægte færge i Aarhus. Vi åbnede i 2016 og har haft en forrygende start. I 2017 blev vi kåret til Byens Bedste Café, og generelt er vi blevet modtaget rigtigt fint i byen.
Vi har plads til ca. 45 gæster indenfor, men har om sommeren mulighed for at udvide med en del pladser på dæk og på kaj. Vi har åbent året rundt, om sommeren alle dage fra 11-21. I øjeblikket har vi tre kokke og en elev ansat.

I sommerperioden ligger vi i Marselisborg Havn, om vinteren har vi fået for vane at flytte ind i Aarhus Havn ved Havnepladsen. Det regner vi med at gøre igen i år fra ca. 1. november.
Til inspiration kan du se vores nuværende menukort her: Bådcafes menu

Om dig:
Enten er du allerede, eller også har du ambitioner om at være køkkenchef. Du er som en selvfølge med på, at du selv er aktiv i køkkenet, helt på linje med de andre kokke. Du har lyst til at præge menukortet og til at styre slagets gang i vores køkken. Du har talent for at organisere og finder det naturligt holde en god stemning blandt dine ansatte.

Vi tilbyder dig en fast stilling med betalt ferie og delvist betalt pension, og en plads i bådcafefamilien, som er stor, humoristisk og kærligt anlagt 🙂
Ansættelse snarest muligt, men senest fra 1. november. Løn efter kvalifikationer

Er du interesseret? Skriv en ansøgning og send den og et CV til job@baadcafe.dk. Har du spørgsmål kan du ringe til kaptajnen (Preben) på 40189340

Vi giver en kop kaffe

til alle jer landkrabber, der vil følge vores nyhedsbrev, Flaskeposten. 🙂

Send din e-mailadresse her, så får du sidste nyt med "Flaskeposten" ca. en gang om måneden - og din billet til en kop kaffe.

Vi poster ikke spam, kun hygge og godt humør, gode tilbud og nyt om events med "Flaskeposten." Du kan nemt afmelde dig igen. Powered by ConvertKit